Frimureri er en udviklingsvej, der udtrykker sig via ritualer og symboler. Det er en vej, der fører til selverkendelse og til personlig udvikling gennem fordybelse og ved at tjene andre. Det er en vej hen mod sandheden, men det er ikke selv sandheden. Frimureriet er ikke dogmatisk og bekender sig derfor ikke til en bestemt religion eller politik. Det er en slags skole, som fører mennesker sammen. I “LE DROIT HUMAIN” sker det gennem mottoet: “Frihed, Lighed og Broderskab” — budskabet fra den franske revolution i 1789.

Frimureriet er en filosofisk skole, hvor frimureren lærer, hvordan man kan nå selverkendelse og selvudvikling gennem levevis, gennem undervisning og fordybelse i livets store spørgsmål, for sin egen skyld og til samfundets bedste.

For at få det fulde udbytte af Frimureriet er det nødvendigt at fordybe sig og arbejde målrettet og vedholdende. Frimureriet tilbyder sine symboler og allegorier, sine ceremonier og sin historie, men det er op til frimureren selv at uddrage visdommen. Den præsenteres ikke på et sølvfad, men vil gradvist åbenbares for den, som fordyber sig.

En frimurerorden er en samling af frimurerloger. Frimurerne forsøger at praktisere Frimureriets idealer og mødes regelmæssigt i logerne: For at udføre ceremonier, der udtrykker disse idealer, for at studere sammen og for at have frimureriske samtaler med ligesindede.

Den Internationale Frimurerorden for Mænd og Kvinder “LE DROIT HUMAIN” har hovedsæde i Paris og er stiftet i 1893. Ordenen udmærker sig ved som en af de ganske få i verden at optage både mænd og kvinder på lige vilkår og er åben for alle ærlige og oprigtige mennesker over 18 år, uanset køn, race, religion eller samfundsstilling. “LE DROIT HUMAIN” har loger i 58 lande.

Den grundlæggende forskel er, at “LE DROIT HUMAIN” optager både mænd og kvinder på lige fod, men også at mænd og kvinder sammen udfører det ceremonielle arbejde i logen og er fælles om alle ritualer, ansvar og pligter. Andre ordener optager kun mænd, nogle få kun kvinder, og så findes der ordener, som optager både mænd og kvinder, men hvor kønnene arbejder adskilt.

Det er fransk, og direkte oversat betyder det “menneskeretten”, altså at mennesker er lige og derfor har samme ret. Det er således en ret for alle mennesker at blive frimurere uanset køn, race, religion, hvis de opfylder kriterierne. Det henviser også til naturlovene og den højere retfærdighed eller mening med menneskehedens liv til forskel fra de menneskeskabte love. Det betegner den ret og det ansvar, som hvert enkelt menneske fødes med, for eksempel de grundlæggende rettigheder, der citeres i den amerikanske Uafhængighedserklæring fra 1776:

“Vi anser disse sandheder for at være selvklare, at alle mennesker er skabt lige, at de af Skaberen er blevet givet visse umistelige rettigheder, blandt disse Livet og Friheden til at søge efter Lykke”.

De kan udtrykkes på mange måder, hvor “Frihed, Lighed og Broderskab” er en af dem: “Frihed” for den enkelte til at følge sin egen samvittighed og udvikle sine evner og sin intellektuelle formåen. “Lighed” til at indse, at alle mennesker er lige i fysisk, mental og åndelig natur og fortjener respekt. “Broderskab” som et gensidigt ansvar for at støtte og hjælpe hinanden.

Nej. Frimureri beskæftiger sig med livets fundamentale spørgsmål og derfor er en del frimurere bekendte med religiøsitet og åbne for religion. Frimureriet arbejder til “Den Store Verdens-Arkitekts” ære (et poetisk udtryk for en kosmisk, skabende og vejledende intelligens), og til “menneskehedens fuldkommengørelse”. Uanset, så er Frimureriet ikke en religion, og frimurere tilhører alle verdens religioner — eller slet ingen. Frimureriet har ingen dogmer eller doktriner, som styrer de enkelte frimureres livsopfattelse eller tro, og det er en vigtig faktor, når man søger efter en højere mening med livet. Hver frimurer er fri til at have sine egne religiøse og politiske holdninger.

Arbejder man til “Den Store Verdens-Arkitekts” ære, er det nødvendigt at tro på et skabende princip, en form for åndelig intelligens, som styrer Universet. Hvordan man tror, eller hvordan man tænker sig dette, det er den enkeltes egen sag. Det sprog, som anvendes til at beskrive det, er ofte højtideligt, billedligt og poetisk.

Frimurere tænker sig dette skabende princip eller Gud på mange forskellige måder ud fra hver deres baggrund, og de taler om Gud på en symbolsk måde.

Frimureriet har rødder langt tilbage i tiden, blandt andet til de gamle mysterieskoler i Grækenland og Ægypten. Som vi kender det i dag, stammer det fra middelalderens murerlaug, i særdeleshed fra kirkebyggerlaugene, hvis håndværkere havde det privilegium at rejse frit omkring og udføre deres håndværk. Af den grund blev de af deres stavnsbundne kolleger kaldt for “frie murere”.

I starten var disse laug — eller loger, som de også kaldte sig, kun “operative”, altså alene samlet omkring at få løst den aktuelle byggeopgave, men sidst i det 17. århundrede delte de sig i to dele, hvor den ene stadig havde det praktiske byggeri, og den anden helt hengav sig til moralsk og symbolsk opbygning af sine medlemmer og åbnede op for andre end bygningshåndværkere. Disse loger blev kaldt “spekulative”, og Frimureriet i dag er en videreførelse af deres arbejde.

Den første Storloge blev grundlagt i London i 1717 ved, at et antal spekulative loger slog sig sammen, og sådan startede Frimureriet som organisationsform i nyere tid.

Det centrale symbol i Frimureriet er bygningen af Kong Salomons tempel, og forskelligt værktøj og aktiviteter fra murerfaget anvendes symbolsk i Frimureriet.

Frimurere mødes et par aftener om måneden og starter med at gøre logesalen klar. Logesalen er et større rum, hvor særlige “møbler” og symboler placeres. Hver enkelt ting har sin særlige plads og betydning.

Alle er klædt i ens hvide dragter (som stilles gratis til rådighed) og går ind i logesalen. Her følger et særligt ritual for logens åbning, stemningsfuld musik og et frimurerisk foredrag. Logemødet omfatter også emner, som enhver organisation eller forening skal behandle — praktiske, administrative ting såsom godkendelse af referat og lign. Til slut lukkes logen igen efter et særligt ritual.

Efter udmarch hjælpes alle ad med at sætte de forskellige logeting på plads. Derefter indtages lidt mad og te/kaffe, mens aftenens indhold drøftes.

Hvis der skal optages et nyt medlem, eller hvis en frimurer skal have en yderligere grad, foregår der en særlig ceremoni for dette i stedet for det frimureriske foredrag. Et sådant møde varer oftest længere end et almindeligt møde.

Frimureriet er opdelt i grader, og for hver grad får frimureren ny viden. Det nye medlem starter i 1. grad og kan efter en længere årrække med vedholdende studier af de forskellige grader og sidegrader ende med at opnå 33. grad, som afslutter Frimureriets gradsystem i “LE DROIT HUMAIN”, der benytter den Gamle og Antagne Skotske Ritus.

De skandinaviske loger ejer ikke selv fast ejendom, men har lejet sig ind passende steder, hvor logens medlemmer forud for hvert møde opbygger et særligt rum, et tempel, hvor hver ting og hver tings placering har sin helt egen symbolik.

De tidlige spekulative murere synes at bygge videre på ældre idéer, tanker og filosofi, især de symbolske tolkninger af billeder og geometri. Disse ideer og tanker forbinder tematisk Frimureriet med en række bevægelser fra Antikken gennem Middelalderen, med Østens og det gamle Grækenlands og Ægyptens mysterieskoler, Den Pythagoræiske Skole, Platon og Ny-platonikerne, Gnostikere, Hermetikere, Tempelriddere, Kabbalister, Alkymister og Rosenkreutzere — for nu at nævne nogle få. Dertil kommer inspiration fra Renæssancen og Oplysningstiden.

En frimurer forventes at leve som et ordentligt menneske — altså forsøge at opnå selverkendelse, at søge veje til at hjælpe andre, at respektere ethvert synspunkt og at holde sine løfter. Konsekvensen af dette arbejde kan være selvudvikling.

En frimurer forpligter sig derudover til at betale sit frimurerkontingent og til at deltage i møderne i sin loge — ca. hver 14. dag undtagen i sommermånederne.

Nej, bestemt ikke. En sekt er en gruppe, der lægger stærk kontrol på sine medlemmers tanker, tro og handlinger, hvorimod Frimureriet er ganske udogmatisk. Frimureriet er heller ikke hemmeligt, men holder alene sine ritualer hemmelige af ceremonielle grunde, og Frimureriet har aldrig forsøgt at skjule sin eksistens.

Det er naturligvis en privatsag for hver enkelt, hvem man vil fortælle, at man er frimurer, ligesom med så meget andet, man kan være medlem af. Gennem tiderne har frimurere måske nok været lidt tilbageholdende med at fortælle om deres medlemskab — belært blandt andet af de forfølgelser, som frimurere udsattes for under nazismen. Og endnu længere tilbage i tiden, hvor frimurere forfulgtes af Inkvisitionen.

Frimureriet holder sine ritualer hemmelige for ikke at ødelægge oplevelsen for den, der skal optages. På den måde bliver ritualerne en forenende mekanisme for frimurere. Ritualerne er symboler for det i livet, som ikke kan beskrives i ord. Når flere er samlet om det samme formål, så kan de kommunikere deres oplevelser med hinanden gennem symboler, som så forekommer hemmelige for dem, der ikke har haft disse oplevelser.

Ordet okkult betyder “noget skjult”, og esoterisk betyder “noget indre” eller “for den indviede”. På den måde er Frimureriet både okkult og esoterisk, idet frimurere søger efter en dybere mening og en højere sandhed på det indre plan i overensstemmelse med Frimureriets idealer, formål og moralopfattelse.

Nej. En frimurer har sin frihed til at tilhøre et hvilket som helst politisk parti, men forventes at overholde sit lands love og forordninger. Frimureriet har ingen politiske mål eller interesser, og frimurere diskuterer traditionelt ikke politik ved sine møder, for netop ikke at lade politik forstyrre harmonien blandt frimurerne.

Verden rundt er der mange forskellige ordener. “LE DROIT HUMAIN” adskiller sig ved at optage både mænd og kvinder, som arbejder på lige fod (se også pkt. 3).

Ja. “LE DROIT HUMAIN” anerkender andre frimurerordener og accepterer besøg fra dem.

En ceremoni styres af sit ritual, næsten ligesom et teaterstykke styres af sit manuskript. Den Gamle og Antagne Skotske Ritus er et system med 33 grader, og dette ritual styrer “LE DROIT HUMAINs” ceremonier.

Indvielsen er en formel, ceremoniel optagelse af et nyt medlem, hvor Frimureriets skikke og symboler forklares for det nye medlem. Det er som et drama, hvor den, der skal indvies, er hovedperson. For at opleve indvielsens fulde virkning bør man ikke i forvejen forsøge at få rede på, hvad der skal ske. Ordet indvielse er det samme som “initiering” og betyder billedligt “at gå ind”.

“LE DROIT HUMAINs” indvielser og ritualer hviler på respekt for det enkelte menneske.

Under indvielsesceremonien aflægger det nye medlem en ed på at stræbe efter at leve et liv i overensstemmelse med Frimureriets idealer og at holde ritualer og symboler for sig selv.

Frimureriet er et system af symboler med det særlige formål for den enkelte at udvikle sig og opnå fuld selverkendelse og tjene andre. Selv om man ikke normalt tænker over det, så er der symboler overalt. Livet er struktureret af symboler på næsten alle områder. Frimureriet anvender visse særlige symboler til at udtrykke sine idéer og idealer.

De to mest kendte frimurersymboler er den rette vinkel og passeren, som de også ses i “LE DROIT HUMAINs” logo. Den rette vinkel kan siges at repræsentere materien og passeren at repræsentere ånd og bevidsthed. Det er én tolkning af disse symboler. Det faktum, at den rette vinkel og passeren så ofte vises sammen, antyder, at materie og ånd er gensidigt afhængige af hinanden.

“LE DROIT HUMAIN” sit hovedsæde i Paris, hvor ordenen blev grundlagt. Den højeste myndighed er Det Højeste Råd, som består af repræsentanter fra hele verden. Formanden for dette råd er administrativ chef og ordenens højeste ceremonielle embedsmand. Et land eller en region med mindst fem loger og mere end 100 medlemmer kan blive en selvstændig federation med egen administration, som bestemmer i ceremonielle spørgsmål og repræsenterer landet/regionen i Det Højeste Råd.

Logerne er grundlaget for alt frimurerarbejde, og hver frimurer tilhører en lokal loge. I Danmark er der tre sådanne loger — i Aalborg, Aarhus og København. I Norge er der en loge i Stavanger og en i Drammen. I Sverige er der loger i Stockholm og Vänersborg og en triangel (en loge under opbygning) i Malmö. Danmark, Norge og Sverige udgør sammen Den Skandinaviske Federation. Beslutninger af større rækkevidde tages på Federationens årlige Konvent efter behandling i Det Federale Råd, som er et koordinerende organ for Den Skandinaviske Federation.

Logerne i Den Skandinaviske Federation har ikke et kontor med ansatte til at ordne logens sager. Dette varetages af den enkelte loges medlemmer, der for et år ad gangen vælges demokratisk til forskellige embeder, herunder en kasserer og en sekretær, som i deres fritid varetager de administrative opgaver. Andre har ceremonielle opgaver som for eksempel ceremonimester.

Logens formand har både ceremonielle og administrative opgaver og kaldes Mester.

Beslutninger om logen tages i logens Styreråd, som mødes ca. en gang om måneden. Det er sammensat af nogle af logens embeder, altså de demokratisk valgte medlemmer til disse hverv. De vælges for et år ad gangen, og genvalg kan finde sted.

Ja, der er tre grundlæggende grader: 1. grad er lærlingegraden, som er begyndelsesstadiet for frimureren, hvor man lærer de grundlæggende ting om Frimureriet og 1. grads særlige budskab. Her har man ikke stemme- eller taleret under den ceremonielle del af mødet. Herefter 2. grad — svendegraden, som er et mere avanceret lærestadie, hvor medlemmet kan udføre visse opgaver og deltage i diskussionerne på en mere indgående måde. Svendene har tale- og stemmeret. Til sidst 3. grad — mester-murergraden, hvorefter medlemmet kan deltage i logens arbejde på alle planer.

Herudover findes der en hel del højere grader og to sidegrader.

Alle kvinder og mænd kan ansøge om medlemskab, når de er fyldt 18 år, er fri (altså ikke har nogen personlige pligter eller begrænsninger, der forhindrer dem i at fungere som frimurere) og er af godt rygte (altså er villige til at forsøge at leve i overensstemmelse med Frimureriets idealer og ikke har noget kriminelt udestående med andre mennesker).

Man henvender sig af egen fri vilje med sit ønske om at blive medlem til en frimurer, man kender, eller pr. telefon eller e-mail. Se kontaktsiden (tryk på link i menu).

Derefter bliver man kontaktet og aftaler et besøg af to af logens medlemmer. Her får man mulighed for at drøfte, hvad et medlemskab indebærer, fortælle om sig selv og sine forventninger. Beslutter man sig for at blive frimurer, skal man udfylde en ansøgningsblanket. Medlemskabet er forpligtende i mindst 3 år, og det er derfor vigtigt, at den enkelte er helt klar over, hvad det indebærer.

Det kan tage et stykke tid, måske op til ½ år, afhængig af, på hvilken tid af året processen starter. Dette sker med velberåd hu for at være sikker på, at ansøgeren ikke handler overilet, men i sit inderste nærer et oprigtigt ønske om at blive frimurer.

Der betales et månedligt beløb, som holdes så lavt som overhovedet muligt, idet alene de faktiske omkostninger skal dækkes (husleje, udstyr, brochurer m.v.).

Herudover betales et beløb for optagelsen samt for hver af de senere grader. Alt andet er omfattet af disse beløb.

På hvert logemøde indsamles endvidere frivillige bidrag til godgørende formål.

Har du yderligere spørgsmål, og / eller har du fået lyst til at blive frimurer, kan du kontakte os på telefon eller e-mail, uanset hvor i Skandinavien du bor. Se yderligere oplysninger på kontaktsiden (tryk på link).